​Én af Europas mest spændende byer, hvor nyt og gammelt for alvor mødes

​En by som aldrig sover, og som har alt det, man går og drømmer om. En by, hvor man kan nyde en gåtur gennem de historiske gader, vinduesshoppe eller blot indånde den smukke gamle hovedstad og møde den venlige og altid hjælpsomme spanske befolkning. Man kan også nyde den lækre spanske mad på én af de utallige små tapasbarer, som byen er fyldt med. Madrid er verdenskendt for sine museer, arkitektur og et livligt natteliv, som ikke findes bedre andetsteds. ​Madrid er og bliver den ultimative storbyoplevelse med et pragtfuldt varmt klima det meste af året

​​

UDREGN PRIS & TILMELD DIG HER

Sprogskolen i Madrid, Spanien

Sprogskolen i Madrid åbnede i 2022 og er derfor spritny, og kvaliteten på faciliteterne er i top. På trods af sin korte levetid, skal du dog ikke bekymre dig om kvaliteten på undervisningen eller resten af opholdet - folkene bag sprogskolen har med succes drevet spansk sprogskoler i flere lande i mange år. Det helt specielle og unikke ved netop denne sprogrejse er først og fremmest den høje undervisnings-standard, og  Madrids mest engagerede undervisere.

Undervisningen

Sprogkurserne i spansk på sprogskolen i Madrid, Spanien er som på alle vores andre sprogrejser af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for optimal indlæring i små internationale, niveauopdelte klasser. Den første kursusdag vil dit spanskniveau blive testet, og herefter vil du blive placeret i den klasse, der passer bedst til dit spanskniveau.

​Du har mulighed for at vælge mellem følgende sprogkurser på sprogskolen i Madrid: ​​

  • Standard spanskkursus med 20 spansklektioner pr. uge
  • Super intensivt kursus med 30 spansklektioner pr. uge
  • Enetimer - vælg mellem 10, 15, 20, 25, 30 eller 40 lektioner pr. uge
  • Spansk kombinationskursus med 20 gruppelektioner + 5 eller 10 enetimer pr. uge​ (emnet for enetimerne kan fx være forretning, kunst & kultur, eksamensforberedelse, medicin, jura eller andet)
  • Mini-gruppe DELE eksamenskursus med 20 + 4 lektioner pr. uge​
  • Spanskkursus for sproglærere (4 uger i juli 2018)

OBS: 1 lektion i Madrid har en varighed af 45 minutter.

De mest gængse kurser kan vælges i vores prisberegner. Ønsker du et kursus, som ikke findes i prisberegneren, kan du kontakte os for nærmere info og pris.​

Indlogeringsmuligheder

​​På sprogrejsen til Madrid har du mulighed for at vælge mellem følgende indlogeringsformer:

Værtsfamilie

Du kan blive indlogeret hos en lokal værtsfamilie i enkeltværelse eller dobbeltværelse (hvis I er to der rejser sammen) med halvpension eller helpension. Alle værtsfamilierne er nøje udvalgte, og de bliver løbende besøgt af sprogskolens indlogeringspersonale, så der sikres en høj standard og kvalitet af alle værtsfamilier.​ Værtsfamilierne bor maks. 30 min. med offentlig transport fra sprogskolen. 

Delelejlighed

​En anden mulighed vil være at blive indlogeret i én af sprogskolens delelejligheder. Her vil du få stillet et enkeltværelse til rådighed og dele køkken, bad og stue med de øvrige studerende. Indlogering i delelejlighed er uden pension. Hvis du rejser sammen med en ven/veninde, vil I have mulighed for at booke et dobbeltværelse.​

Aktiviteter og ekskursioner​

​Sprogskolen arrangerer hver uge diverse sociale og kulturelle aktiviteter og ekskursioner, som du vil kunne tilmelde dig og betale for, når først du er ankommet. Programmet for ugen hænger ofte ved skolens reception eller du kan spørge skolens personale efter dette.

Indrejse

Hold dig opdateret om COVID-19 og indrejseregler og til Spanien på de spanske myndigheders hjemmeside her, og på det danske Udenrigsministeriums hjemmeside her.

Transfer-service

​Ved ankomst til Madrid Lufthavn kan du blive afhentet af én fra sprogskolens personale, som vil bringe dig frem til logiet, og retur igen ved afrejse. Denne service skal tilkøbes ved tilmelding til sprogrejsen.

Pris & tilmelding

Du finder prisen for den ønskede rejseperiode ved brug af vores​ prisberegner. Tilmelding sker ved at udfylde hele prisberegner- og tilmeldingsformular​ samt indbetale depositum. Se vores ​tilmeldings- og betalingsbetingelser her. Du kan også læse nærmere om processen fra tilmelding til afrejse her, og du kan tage et kig på vores​ FAQ-side​ med ofte stillede spørgsmål og svar.

Hvis du stadig sidder tilbage med flere spørgsmål til vores spændende sprogrejse for voksne, er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 56 71 65 66 eller skrive til os på eurostudy@eurostudy.dk.

Se andre destinationsmuligheder for voksne og 50+ ved at følge disse links.

Nysgerrig på at komme ud at opleve verden på en sprogrejse? Så tøv ikke med at kontakte os.

EuroStudy har siden 1982 udbudt livsforandrende sprogrejser og sprogkurser til hele verden. I dag kan du lære engelsk i England, USA, Malta, spansk i Spanien og Argentina, fransk i Frankrig, italiensk i Italien, og tysk i Tyskland. Tag på sprogrejse med EuroStudy og få de optimale muligheder for at lære et sprog i autentiske og trygge omgivelser.

Vi tilbyder sprogrejser til aldersgrupperne unge mellem 12-17 år, unge mellem 15-20 år, sprogrejser for voksne samt sprogrejser for voksne og ældre over 50

Vi glæder os til at sende dig ud på dit livs rejse!

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt