Sprogskolen i Antibes, Frankrig
Sprogskolen i Antibes er en af de mest anerkendte i Sydfrankrig, og den modtager hvert år mange 50+ kursister fra hele verden. Sprogskolen er beliggende i hjertet af Antibes, 800 meter til centrum og 1,5 km fra de smukke strande.
Sprogskolen er beliggende i en smuk provencalsk bygning, som er omgivet af en imponerende have med tusindvis af blomster. Skolen har 13 indendørs- og 4 udendørs klasselokaler, bibliotek, terrasse med havudsigt, trådløst internet og meget mere. Underviserne på skolen har omfattende erfaring i at undervise udenlandske studerende i deres modersmål.
Undervisningen
Sprogkurset på sprogskolen i Antibes er af den højeste kvalitet, og her skabes de helt rigtige rammer for indlæring i små internationale, niveauopdelte klasser.
Den første kursusdag vil ens franskniveau blive testet, og derefter vil man blive placeret i den sprogklasse, der passer bedst til ens niveau. Placeringen sker udelukkende efter sprogniveau, og man kan derfor godt komme i klasse med voksne under 50 år.
Der er inkluderet et fransk sprgkursus 20 fransklektioner á 45 minutter pr. uge i en klasse med max 6 kursister. Undervisningen finder sted mandag til fredag i tidsrummet 9-13. Vær opmærksom på at der kræves et basis kendskab til fransk for optagelse på denne sprogrejse.
Indlogering og forplejning
På 50+ sprogrejsen til Antibes, vil deltagerne blive indlogeret i en af sprogskolens hyggelige studiolejligheder i et enkeltværelse med halvpension på hverdage.
Selve kollegiet er beliggende ca. 10 minutters gang fra sprogskolen, og måltiderne vil blive serveret i sprogskolens restaurant. Inkluderet i prisen er morgenmad og frokost på hverdage.
Hvis man rejser sammen med en ven/veninde, vil det være muligt at bo to i ovenstående studiolejlighed. Kontakt os venligst for priser på dette.